Psykolog Gry Secher

Om mig

Jeg er uddannet psykolog og autoriseret af Psykolognævnet. Desuden har jeg en Ph.d-grad indenfor psykiatri fra det sundhedsvidenskabelige institut på Københavns Universitet.

Jeg har mange års erfaring med kognitiv terapi og er omfattende efteruddannet i terapiretningen. Bag mig har jeg uddannelse i forskellige former for kognitiv terapi hos blandt andet Jeoffrey Young og Wendy Behary i Schematerapi, efteruddannelse i kognitiv terapi på kognitivt center, Sct. Hans hospital, intensiv efteruddannelse i dialektisk adfærdsterapi (DAT) for borderline personlighedsforstyrrelse ved Allan Fruzetti, efterudannelse i personlighedsforstyrrelser hos diverse undervisere blandt andet Christian Frøkjær Thomsen, Susanne Vind og Wendy Behary, flere internationale konferencer og konference workshops om kognitiv terapi m.m.. I øjeblikket er jeg i gang med den sidste del af uddannelsen til internationalt certificeret schematerapeut og schema parterapeut. Schematerapi er en avanceret form for kognitiv terapi.

Jeg har i en lang årrække været ansat ved Psykiatrisk Center København. Senest har jeg i 2016-18, ved siden af min praksis været på psykoterapeutisk ambulatorium, F4 (Frederiksberg Hospital). Der arbejdede jeg med schematerapi for svære personlighedsforstyrrelser; blandt andet emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse/borderline personlighedsforstyrrelse og ængstelig evasiv personlighedsforstyrrelse. Tidligere har jeg arbejdet med psykiatrisk forskning på Psykiatrisk Center København, hvor jeg lavede min ph.d og i privat praksis med kognitiv terapi for blandt andet angst og OCD. Desuden har jeg lavet stresshåndteringsforløb for større virksomheder, med coaching og undervisning. Inden jeg blev færdig som psykolog havde jeg studie jobs med kvalitativ markedsanalyse i Gallup (fokusgrupper og individuelle dybdeinterviews), socialforskning i Celesta Research samt på et hjem for børn med svær autisme.

Min uddannelse til psykolog har jeg taget ved Københavns Universitet og ved University of Washington i Seattle, hvor noget af den bedste forskning i psykologi i USA foregår. At læse ved de to universiteter og min forskeruddannelse har givet mig indsigt i mange forskellige perspektiver på forståelsen af menneskets psyke og rustet mig godt til at vælge psykologiske behandlinger, der beviseligt hjælper mennesker til at få det godt. Jeg er grundig og meget optaget af at gøre det, der virker bedst. Derfor har jeg valgt at arbejde med de kognitive terapiformer, herunder også schematerapi.

Jeg er medlem af Dansk Psykologforening og den danske forening for kognitiv terapi, SAKT.

Privat er jeg mor til tre børn og bor sammen med dem og deres far.3928_18x24